Økonomien ved et Flow Hive vs. et traditionel bistade

Biavl kan være en givende hobby, men det kan også være dyrt. Når man vælger et bistade er det vigtigt at overveje omkostningerne – ikke kun opstarten kun men også de langsigtede økonomiske fordele.

Selvom den udgiften til køb af et Flow Hive er højere end et traditionelt opstablingsstade, kan de langsigtede besparelser være betydelige. Traditionelle stader kræver, at man som biavler har flere magasiner med rammer, som man kan samle honning i. De kræver vask og omsmeltning, og samtidig skal honningen slynges eller presses, hvilket kræver ekstra udstyr. Det kan også være tungt, alt efter størrelsen på ens rammer og hvor mange magasiner, man har på stadet.

På et Flow Hive tapper man i stedet den flydende honning uden at forstyrre bierne, og der behøves hverken røg, vandforstøver eller bidragt til den del. Når sæsonen er slut, kan de unikke Flow-rammer vaskes i varmt vand og er klar til brug igen.


Holdbarhed

Holdbarheden på Flow Hive kan også give langsigtede omkostningsbesparelser for biavlere. Flow Hive er bygget i træ, som med olie eller maling kan holde i mange år, og det modulære design kan også gøre vedligeholdelse og reparationer mere overkommelige. Hvis en del af bistadet er beskadiget eller skal udskiftes, kan det nemt skiftes ud uden at skulle udskifte hele bistadet. Dette reducerer spild og sikrer, at bistadet altid er i god stand.

Det er vigtigt at sige, at man med Flow Hive ikke slipper helt for vask og omsmeltning af rammer. Biernes yngelleje er helt almindelige voksrammer, som skal efterses løbende og skiftes som i et traditionelt stade. Her er røgpuster, bidragt og stadekniv som altid gode redskaber.


Overvejelser

Når du vælger et bistade er det vigtigt at overveje både udgifterne nu og her og de langsigtede fordele. Her er min oplevelse at Flow Hive er et godt valg for (hobby)biavlere der ønsker at holde udgifterne nede og stadig producere lækker honning 🙂

Hvis du er interesseret i at prøve Flow Hive selv, har jeg en rabatkode jeg kan dele med dig. Brug linket her og indtast din e-mail, så får du en unik kode tilsendt så du får €50 rabat på dit køb i den europæiske butik. Og bruger du koden, får jeg også en rabat, så det er en ren win-win situation.


Hvis du har spørgsmål eller kommentarer, så kom meget gerne med dem herunder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *